Analyse af data indsamlet med software og sensorer til lejringsmonitorering: en undersøgelse på en intensivafdeling

Indledning

Tryksår er utilsigtede hændelser, der kan ramme patienter i risiko på intensivafdelinger (UTI'er). Langvarig immobilisering forlænger indlæggelserne og øger behandlingsomkostningerne. Regelmæssig ændring af lejringen er helt centralt i forebyggelsen af tryksår. Brugen af sensorer med tingenes internet (IoT) gør det muligt at overvåge patientens lejring i realtid og letter individuelt tilpassede indsatser fra plejepersonalet. Denne beretning har fokus på at vise analysen af de data, der blev indsamlet ved brug af monitoreringssensorer i den løbende opfølgning på patienter på en UTI. 

Formål

At analysere de rapporter, monitoreringssystemet genererer, og som i detaljer viser hyppigheden af vendinger og hvor længe og i hvilken stilling patienten har ligget, for at finde forbedringsmuligheder i forebyggelsen af tryksår. Formålet er at vurdere brugen af sensorer til lejringsmonitorering hos kritisk syge patienter på en UTI og analysere deres betydning for forebyggelsen af tryksår. Undersøgelsen ser også på, hvor længe patienterne ligger i forskellige stillinger, med henblik på at optimere forvaltningen af hospitalets ressourcer.

Metode

Der blev gennemført et tværsnitsstudie, retrospektivt, med en stikprøve på 10 patienter indlagt på en UTI på et højt specialiseret hospital i perioden 31.01.2023 til 17.03.2023, i alt 45 dage. Deltagerne blev fulgt med lejringssensorer, der registrerede ændringer i stilling, bevægelse og hældningsvinkler og identificerede perioder med immobilitet samt lejringsskift. Sundhedspersonalet, der på forhånd var oplært, brugte de data, sensorerne genererede, til målrettede indsatser med lejringsskift hos patienterne, når det var nødvendigt. Analysen blev godkendt af institutionens forsknings- og etikkomité.

Resultater

Automatiseret dokumentation

Brugen af monitoreringssensorerne gjorde det muligt automatisk at dokumentere patienternes lejring og opsamle data om, hvor længe og hvor ofte patienterne lå i rygleje, højre sideleje og venstre sideleje. I monitoreringsperioden blev der for én patient, fra den 31. januar til den 27. februar 2023, registreret i alt 27 dage, 7 timer og 7 minutters monitorering uden advarsler sat på pause. Systemets brugerflade fungerede i hele monitoreringsperioden og viste data i realtid uden afbrydelser, hvilket gav plejepersonalet et samlet og løbende overblik over patienternes tilstand.

Samlet tid pr. stilling

Som det fremgår af grafen nedenfor, var rygleje den hyppigste stilling med en tid på 12 dage, 10 timer og 39 minutter. Venstre og højre sideleje var jævnt fordelt med henholdsvis 7 dage, 5 timer og 54 minutter og 7 dage, 8 timer og 56 minutter, hvilket tyder på en hensigtsmæssig praksis for vending, der er afgørende for at forebygge tryksår.

Plejeplan x monitorering

Den sammenlignende analyse af den tid i hver stilling, der var angivet i plejeplanen, og den tid, sensoren faktisk målte, viste, at rygleje havde en tid, der oversteg den planlagte. Venstre og højre sideleje havde målte tider tæt på de planlagte, hvilket viser en god efterlevelse af plejeprotokollen.

Teknologien blev vurderet positivt af sundhedspersonalet med hensyn til dens bidrag til personalets motivation, retning og engagement.

Konklusion

Undersøgelsen fremhæver potentialet i lejringssensorer til analyse af patienternes lejring i realtid, hvilket bidrager markant til forebyggelsen af tryksår i kritiske plejemiljøer. Sensorerne leverer automatiserede data om patienternes lejring via internettet og muliggør en mere dynamisk og individuelt tilpasset tilgang. Det forbedrer plejens kvalitet og flugter med anbefalet praksis ved at understrege betydningen af regelmæssigt og monitoreret lejringsskift og fremme en plejekultur med fokus på forebyggelse og patientsikkerhed. Indførelsen af denne teknologi på UTI'er er en effektiv og nyskabende strategi, der hjælper personalet med lyd- og lysalarmer og muliggør tidlige, individuelt tilpassede indsatser, som kan forebygge tryksår. Analysen af data gør det muligt at gennemgå og forbedre lejringsprotokollerne og er dermed et værdifuldt redskab til at optimere brugen af hospitalets ressourcer og forbedre de kliniske udfald, til at afdække eventuelle procesforbedringer og muligheder for målrettede handleplaner. Indførelsen af sådanne teknologiske løsninger afspejler en bredere tendens i sundhedsvæsenet til at integrere nyskabelser for at møde komplekse kliniske udfordringer og fremme et mere sikkert, effektivt og kvalitetspræget patientcentreret plejemiljø.

Forfattere

Bruno Shoiti Ullrich Rondem, Camila Rinco Alves Maia, Elaine Cristina Ferreira Ianni, Jessica Sayuri Kojima og Sirlene Maria de Melo